Fem hjerter i Politiken

tirsdag 21. maj, 2019

“Piekut, som med denne indspilning præsenterer facit efter en lang række liveopførelser af ’Diabelli’, har begået et album, der, hvis der er retfærdighed til i universet, vil fungere som løfteraket for hans videre fart i internationalt kredsløb. Her er sikkerhed, fingerfærdighed og beethovensk eksplosivitet. Men her er også balance, eftertanke og modenhed. Frem for alt er her en forståelse for den indre logik i Beethovens kolossale værk, der er det nødvendige brændstof, når man vil foretage så lang en tur ud i musikkens verdensrum.”